Engelstedsgade.dk 

  

 

Skriv til

webmaster


 

Links

 

Redigeret 9. februar 2005

Begrundelse for valg af emne:

Som underviser i folkeskolen og med en afstik- ker til Dansk Sløjdlærerskole er jeg tit ude for, at kolleger, kursister og elever kommenterer, at jeg ikke bruger armbåndsur. Mange voksne tror, at man ikke kan fungere uden et ur. Jeg har - for mere end 20 år siden - bevidst valgt uret fra. Dengang fandtes der ure overalt i offentlige rum, så jeg manglede ikke orientering om, hvad klokken var. Gennem årene har jeg erhvervet tidsfornemmelse, så den manglende mængde af ure i dagens offentlige rum er ikke noget  problem. 

Øjeblikket

Ifølge Aristoteles er øjeblikket "ikke nogen del af tiden på samme måde som fortid og fremtid. Øjeblikke er hverken forskellige eller altid de samme. Øjeblikket er uden udstrækning - ligesom det punkt, som begynder eller afslutter en linje. Øjeblikket selv kan ikke være 'før' og 'efter', men opfattes i forhold til det, som kommer 'før' og 'efter'. Kun når vi opfatter noget som 'før' eller 'efter', taler vi om tid.

Fortid, nutid og fremtid

Nutiden med henblik på fortiden er erindring, nutiden med henblik på nutiden er betragtning, og nutiden med henblik på fremtiden er forvent- ning. Det, der er fremtid og fortid, er ikke til nu. Hvordan kan vi måle nutiden, når den ikke har nogen udstrækning? Den måles, når den går, men ikke når den er gået, for så er der ikke noget at måle.

Ricæur ser, at "man kan udgå fra den tid, tinge- ne findes i, til den historiske tid, der forudsæt- ter, at der kan fastsættes en begyndelse og en afslutning.

Hvad er tid?

Problemformulering:
Jeg vil undersøge, hvordan tidsbegrebet er forklaret af  filosoffer som Aristoteles (øjeblikket), Augustin (evigheden) og Ricæur (den tredje tid). Herud­over vil jeg reflektere over begrebets indfly­delse på undervisning i folkeskolen og give nogle bud på, hvordan begrebet tid opleves  i en  under visningssammenhæng  i de praktisk-musisk fag.